Gældende fra 20. oktober 2026
1. Hvem handler du med
Mit Mini Mindset drives af:
NextGen Commerce ApS
Sandvigvej 2, 7400 Herning
CVR-nr. 37631450
E-mail: hej@mitminimindset.dk
Telefon: +45 20 97 82 99
Handelsbetingelserne gælder for alle køb på mitminimindset.dk. Du skal være mindst 18 år for at handle.
2. Produkter og priser
Vi sælger personlige børnebøger, minibøger, plakater, kortspil og julekalendere, som laves ud fra det navn og udseende, du vælger. De fleste produkter fås som PDF og som trykt udgave. Alle priser er i danske kroner inkl. moms. Fragt og eventuel gaveindpakning vises i kurven, før du betaler.
Før du bestiller, kan du se hele produktet med barnets navn og figur. Tjek stavning og valg grundigt, for produktet laves præcis, som du har valgt.
3. Bestilling og aftale
Aftalen er bindende, når du har gennemført betalingen og modtaget en ordrebekræftelse på e-mail. Kontakt os straks, hvis der er fejl i bekræftelsen.
4. Betaling
Du kan betale med de betalingsmetoder, der vises ved betalingen, fx MobilePay. For trykte produkter reserveres beløbet, når du bestiller, og trækkes, når ordren sendes. For PDF-produkter trækkes beløbet med det samme, fordi du får filen straks. Vi gemmer ikke dine kortoplysninger.
5. Levering
PDF: Du får et link på e-mail lige efter betalingen. Kan du ikke finde mailen, så kig i spamfilteret, eller skriv til os.
Trykte produkter: Hvert produkt trykkes til dig, når du har bestilt. Leveringstiden er normalt 5–8 hverdage i Danmark. Skal en trykt vare nå frem til jul, skal du bestille senest 10. december. Fragtprisen og leveringsmåden vises i kurven.
6. Fortrydelsesret
Personlige produkter: Vores bøger, minibøger, plakater, kort og kalendere laves efter dine valg med barnets navn og udseende. Derfor er der ikke fortrydelsesret på dem, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.
PDF-filer: Når du køber en PDF, accepterer du ved betalingen, at levering starter med det samme, og at fortrydelsesretten dermed bortfalder, når du har fået filen, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13.
Produkter uden personlige valg, fx gavekort: Her har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Skriv til hej@mitminimindset.dk inden fristen. Du skal selv betale for at sende varen tilbage, og vi tilbagebetaler beløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget varen. Du kan bruge standardfortrydelsesformularen fra Forbrugerombudsmanden, men det er ikke et krav.
7. Returnering og reklamation
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Er der fejl ved varen, fx en trykfejl, en bog, der er gået i stykker under forsendelsen, eller en fejl, vi har lavet, så skriv til os inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen. Send gerne et billede. Vi sender en ny vare eller tilbagebetaler beløbet, og vi betaler fragten.
Har du selv stavet et navn forkert eller valgt forkert, kan vi desværre ikke tage varen retur. Skriv til os, så finder vi en god løsning.
8. Klager
Har du en klage, så skriv til hej@mitminimindset.dk. Vi svarer inden for 1–2 hverdage og gør, hvad vi kan for at finde en løsning.
Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via forbrug.dk. Uenighed kan til sidst afgøres af de danske domstole efter dansk ret.
9. Personoplysninger
Vi bruger dine oplysninger og de valg, du har lavet til barnet, til at lave og levere din ordre. Læs mere i vores privatlivspolitik.