Sådan får du børn til at rydde op – uden kamp

16. oktober 20261 min. læsningAf Stephanie Skov
Sådan får du børn til at rydde op. Villum og Vilja lægger legetøj ned i en kasse

Legetøj på gulvet, klodser under sofaen, tusser uden låg. Oprydning er en daglig kilde til konflikt i mange familier. Her er nogle måder at gøre det lettere.

1. Gør det til en fast del af dagen

Ryd op på samme tid hver dag, fx før aftensmaden eller før badet. Når det er en rutine, bliver der mindre at forhandle om.

2. Gør det overskueligt

»Ryd op på dit værelse« er for stort. »Læg alle bilerne i den blå kasse« er til at gå til.

3. Sæt musik på

Kan I nå at rydde op, før sangen er slut? Musik gør det sjovere og giver en naturlig slutning.

4. Lav en leg ud af det

Hvem kan finde fem røde ting? Kan bamsen hjælpe? Kan vi køre klodserne hjem i lastbilen?

5. Hjælp hinanden

Små børn kan ikke rydde op alene. Gør det sammen. »Jeg tager bøgerne, du tager dyrene.«

6. Faste pladser

Kasser med billeder på gør det let for barnet at vide, hvor tingene skal hen.

7. Mindre legetøj fremme

Jo mindre der står fremme, jo lettere er det at rydde op. Gem noget af legetøjet væk, og byt ud en gang imellem.

8. Sig tak

»Tak for hjælpen, nu er her rart.« Barnet skal opleve, at oprydning gør en forskel.

Fra Mit Mini Mindset

Vil du have ordene med ind i hverdagen? Her er materialer med dit barns navn og en figur, der ligner barnet:

Få nye idéer og gratis print

Vi sender et kort brev, når der er nye bøger og indlæg.